Cykelrute_Skat_Egeskov_Slot

Rute 7 - Skatteruten

Den gode skat i Stenstrup Issø
33 km
Sværhedsgrad cykelcykel

 

Ruten fører dig gennem grønne skove, blå søer og forbi adskillige herregårde og et slot omkring den for længst forsvundne Stenstrup issø.

Du cykler tilbage til istiden til for over 10.000 år siden. Undervejs får du historien om den 35 kvadratkilometer store issø ved Stenstrup, hvor der på bunden var gemt en "skat". Da først isen var smeltet, lå her nemlig et dejligt 10 meter tykt lag ler tilbage som en skjult skat. Millioner af mursten er blevet brændt af leret og brugt til byggerier siden da.

Her kan du hente et cykelkort og en side med de mange historier, der er langs ruten. Du kan også få en kørselsvejledning med detailkort over dele af ruten. Alle dele er lige til at printe og tage med på din tur.

Vil du have kortet i en højere opløsning - og i et vandafvisende materiale - kan du købe det sammen med cykelguiden hos Sydfyns Turistbureau.

Mens du er af sted, kan du få historier som tekst, fotos og lyd om de ting, du passerer via mobiltelefonen. Det er gratis at hente mobilapplikationen, og du betaler kun for de data, du henter til telefonen. Læs mere om mobilapplikationen her og hør et eksempel på en historie om dengang Stenstrup var et industricentrum i Danmark her.

 

cykelkort

Hjemmesiden er udført med støtte fra: