|
Cykelferie fra sted til stedDet sydfynske område byder på afvekslende natur, hyggelige byer, massevis af overnatningsmuligheder og oplevelser indenfor korte distancer. Det er derfor et oplagt område til en cykelferie, hvor du kører med din oppakning fra sted til sted.
Hvor vil du cykle hen? Du får stor frihed ved at cykle med din oppakning. Du kan spontant beslutte dig for, hvor du vil køre hen, hvad du vil se, og hvor du vil sove. Du kan komme langt omkring og vælge din daglige rute efter vind og vejr, og hvor øm du er i bagdelen. Brug for eksempel oplevelseskortet og dets funktioner til at lave din egen cykelrute efter dine ønsker til turlængde og seværdigheder.
Overnatning og spisesteder Mulighederne for overnatning er mange, når du er af sted på cykelferie. Du kan vælge på forhånd at reservere værelser på hoteller eller bed & breakfast, du kan have dit telt med på bagagebæreren, eller du kan rejse ekstra let og overnatte i de shelters, som er opstillet på flere af naturlejrpladserne.
|








