Børneruten

En nem og hyggelige cykelrute for både børn og voksne
4,5 km
Sværhedsgrad cykel

 

Sydfyn er fuld af muligheder for at cykle med børn i sikre og hyggelige omgivelser. Sydfyns Turistbureau har lavet et forslag til en børnevenlig og naturskøn tur nær Svendborg by. I kan printe et cykelkort, som er lige til at tage med på turen.

 

Turen starter på parkeringspladsen ved Nyborgvej. I cykler først ad en lille grussti ud til Hallindskoven. Derfra triller I ned ad bakke til vandet, som I kører langs på en asfalteret sti kun for cyklister og gående. Undervejs kommer I forbi både en af byens bedste badestrande, en minigolf-bane, en legeplads og et is-hus, der sælger store isvafler og andet godt. I kan vælge at sejle tilbage til Svendborg med veteranfærgen Helge fra Christiansminde, men ellers er der ikke langt hen til udgangspunktet for turen.

 

Har I lyst til at blive underholdt og klogere undervejs, kan I prøve mobil-applikationen, hvor der ligger sjove historier om det, I cykler forbi. Selve applikationen er gratis, og I betaler kun for de data, I henter til telefonen. I kan f.eks. læse om de flotte villaer, I cykler forbi, se fotos fra gamle dage, hvor man kunne nyde udsigten fra Christiansminde fra et højt trætårn eller lytte til historien om dengang, der kørte tog mellem Svendborg og Nyborg der, hvor der nu er cykelsti.

 

Hjemmesiden er udført med støtte fra: