Nye_Sydfynske_cykelruter

Alle 10 temaruter

I et samarbejde mellem Turistforeningen for Sydfyn og Svendborg Cykle Club, Dansk Cyklistforbund - Svendborg, Svendborg Kommune og Svendborg Museum er 10 helt nye cykelruter i Svendborg blevet skabt i 2010. Den samlede gruppes store viden og erfaring med gode cykelveje og spændende seværdigheder og historier er baggrunden for, hvor ruterne er lagt.

Du kan finde cykelkort og kørselsvejledninger til ruterne og historier om de seværdigheder, du cykler forbi inde under de enkelte ruter.

7-60 km cykelruter på små veje og stier

Du cykler overvejende på små veje med begrænset trafik og på hyggelige grus- og skovveje. Hvor du skal cykle langs landeveje med nogen trafik, er der markeret en advarselstrekant på kortet.

Sværhedsgraden af de enkelte ruter er markeret med cykler. Én cykel betyder let rute, som også er velegnet for børn. Tre cykler betyder, at der er nogle bakker, som du skal op- og ikke mindst nedad.

Ruterne varierer mellem 7 og 60 km, men de er lavet, så du nemt kan krydse over og nøjes med det halve eller kombinere flere ruter.

 

Hjemmesiden er udført med støtte fra: