Oplevelser_Sydfyn_Aktiv_Ferie_Kajak

Sport og fritid

Med sin afvekslende natur, kilometervis af kystlinje og vandrestier, er der altid noget at lave for dig, som foretrækker en aktiv ferie. Det kan være du har lyst til at vandre, spille golf, fiske eller ro i kajak. Det kan også være, du foretrækker at sejle på et af de store træskibe, ride en tur eller tage en tur i badeland. Uanset dine ønsker, kan du finde oplysninger om dem hos Sydfyns Turistbureau eller på oplevelseskortet.

 

Vandre

Den 220 km Øhavssti går tværs gennem Svendborg kommune på sin tur rundt Det Sydfynske Øhav. Den vil føre dig langs kysten og gennem fantastisk natur med flotte udsigter.

 

Kajakroning

Tættere på vandet kommer du næsten ikke end i en havkajak. Kajakroere fra store dele af verden tiltrækkes af det beskyttede sydfynske farvand, hvor de mange øer, rev og holme byder på store naturoplevelser.

Er du øvet havkajakroer er der masser af muligheder for at parkere bilen, sætte kajakken i vandet og padle ud i Øhavet. Er du nybegynder, kan du komme på begynderkursus eller en introduktionstur. Hør mere om mulighederne hos Sydfyns Turistbureau.

 

Golf og mini-golf

Er du til golf, kan du vælge mellem at benytte Svendborg Golfklubs 18 huls-bane og 9 huls-bane eller prøve pay and play banen i Gudme, som ligger omgivet af æbleplantager.

Vil du hellere tage et slag minigolf, er der hele tre minigolfbaner at vælge imellem. Du kan se dem på oplevelseskortet.

 

Lystfiskeri

Den lange kystlinje indbyder til at kaste snøren i vandet. På oplevelseskortet har vi tegnet nogle af fiskestederne ind. Sydfyns Turistbureau hjælper også gerne med information om de bedste fiskesteder langs den sydfynske kyst. Her kan du også købe fisketegn.

 

Hjemmesiden er udført med støtte fra: